Dagens agurk(er)

Altså man skulle tro, at jeg aldrig havde set agurker før, fordi de fleste af mine indlæg de forgangne uger, har på en eller anden måde handlet om vores agurker. Men helt ærligt hvor er det fantastisk. Agurkeplanten var mest af alt et eksperiment. Vi regnede lidt med, at den ikke kunne gro i vindueskarmen, fordi det havde vi ikke rigtig kunne finde eksempler på andre steder. Men det skal jeg ellers lige love for. De agurker her er nummer 5 og 6 og der er et godt stykke før planten når toppen af vinduet, og så kan den stadig kravle på tværs. Derudover er den også ved at sætte sideskud nu, hvor der også kommer agurker på. 

Jeg har jo læst nettet tyndt, for at prøve at finde den rigtige måde at dyrke agurker på. Og ligesom med så meget andet fandt jeg hurtigt ud af, at alle har sin helt egen måde. Den almene opfattelse ved drivhusdyrkning er dog, at man fjerner agurkerne, der vokser på stammen (og mange fjerner også slyngtrådene, da de suger energi fra planten), og så kniber man sideskuddene, når de har sat to blade. Agurkerne, som får lov at vokse sig store, er så dem der sidder på det lille stykke sideskud, som får lov at sidde tilbage. På den måde skulle man kunne få det optimale udbytte af en agurkeplante.

Nu dyrker vi jo ikke agurkerne i drivhus men i stedet i vores 2 meter høje vindue. Derfor har jeg valgt en lidt anden strategi, da jeg fra starten har været klar over, at planten har en begrænset levetid. Derfor har min målsætning været at få så mange agurker som muligt, inden planten er så stor, at den må væk. Derfor har jeg kun fjernet de stammeagurker, der ikke er blevet bestøvet (tip: de kan faktisk også spises - de har en meget sød agurkesmag, men skrællen river lidt i halsen, fordi der stadig sidder de små kradse hår på). Indtil videre har vi høstet fire stammeagurker i fuld størrelse og, som du ser, er to mere klar til at blive høstet. Først nu er sideskuddene ved at vokse ud, og jeg har en forventning om, at vi også kommer til at kunne høste agurker derfra, men det bliver nok ikke så stort et udbytte, som hvis vi havde fulgt den metode, som er beskrevet ovenfor. Vi rejser på ferie midt juli og under alle omstændigheder bliver det plantens endeligt, for den skal nurses lidt, og jeg vil ikke lægge alt for meget arbejde over på en blomsterpasser.

Min pointe er i bund og grund, at når man eksperimenter med at dyrke på andre måder end "det normale", så er det vigtigt, at man tænker sig om og prøver at tilpasse metoden til ens egne forhold. Havde min plante stået i min mors drivhus, ville den sikkert give mere, men det er ikke sammenligneligt, og jeg forsøger at få det optimale udbytte under de forhold, som jeg har.